Ansvarlig kommunikation. I propr® arbejder vi med propre kunder ud fra fem kerneværdier. For vi tror på, at det bedste stykke arbejde sker, når det udføres af de rigtige grunde.
1. Ansvarlighed
Rigtige historier i en verden af ‘fake news’.
Vi har ansvar for, at det, der bliver kommunikeret, er korrekt og tjener både jeres virksomheds, medarbejderes, mediernes, kundernes og jeres samarbejdspartneres interesser. Vi er ofte det sidste grundige filter, inden informationen når ud til en meget bred skare. Det ansvar er vi os bevidst. Er du kunde hos propr®, kan du stole på, at tingene bliver gjort reelt og ordentligt.
2. Tillid & Troværdighed
Gensidig tillid er et must.
Som kommunikatør holder vi en del af jeres brand i vores hænder. Det er en stor tillidserklæring, som går begge veje. For ligesom I står inde for os, står vi inde for jer over for vores netværk og samarbejdsrelationer. Derfor skal vi begge kunne stole på, at vi modtager fyldestgørende information, således at vi bedst tjener alles interesser.
3. Fortrolighed
Vi lytter og tier.
Hvad du fortæller os, er som en selvfølge fortroligt, medmindre vi aftaler andet. Vi er din sparringspartner, og jo mere du deler med os, des bedre rådgivning kan vi give.
4. Kvalitet & omtanke
Høje krav til os og til dig.
Vores kunder stiller høje kvalitetskrav til os, ligesom vi stiller krav til vores kunder. Det, din virksomhed eller organisation er sat i verden for at skabe, skal bidrage til en positiv samfundsudvikling. Producerer I, skal jeres produkter være produceret med omtanke for både ansatte, forbrugere og miljøet. Det er vigtigt for os, fordi vi gerne vil bruge vores tid og hjerteblod på det, der gør vores verden bedre og skønnere. For vi lever i en verden, hvor det er nødvendigt at tænke sådan, og det er årsagen til, at propr® blev stiftet.
5. Åbenhed
Stærke relationer gennem en åben tilgang.
Når vi henvender os til en medarbejder, et medie, en politiker eller en anden interessent, står vi ved, hvem vi er, og hvem vi arbejder for. Åbenhed sikrer stærke relationer og et sundt og respektfuldt samarbejde mellem alle parter. Og vi er stolte over at være propr(®).
Hvad betyder vores værdier for jer som kunde?
I propr® samarbejder vi med propre kunder, som kan se en fordel i at arbejde med et bureau, der stiller etiske krav til sig selv og sine kunder. Vi forventer ikke, at du er perfekt, men du ønsker som os at gøre verden til et bedre sted, du går op i dine medarbejdere, og du ønsker at efterlade et aftryk, som også vores børn og børnebørn kan få glæde af. Hvis vi kontakter dig, eller du kontakter os, tjekker vi op på dig. Vi kontakter hverken PET eller privatdetektiver, men vi læser, hvad der bliver skrevet om dig, og vi læser, hvad I skriver om jer selv. Hvis vi kan lide det, I står for, vil vi meget gerne arbejde med jer. For vi er overbevist om, at man skaber de bedste resultater, når man arbejder med hjertet. Er du kunde hos os, ved du, at du er i gode hænder.