Der er kun én Fatma
Opgave: Med stærk strategi, slogan og historie skulle Fatma Øktems valgsejr sikres.


Med en stærk historie og et skarpt slogan blev en veltilrettelagt strategi omsat til massiv eksponering under Folketingsvalget. Indsatsen var med til at sikre, at Fatma Øktem (V) for første gang blev valgt til Folketinget.

Udfordring

At få Venstres spidskandidat, Fatma Øktem, valgt til Folketinget. Som ny Venstre-kandidat i Horsens var kendskabet til Fatmas person og politiske holdninger begrænset inden valget, og hun havde ved valget forinden stillet op til Folketinget uden held.

Løsning

Med en massiv og veltilrettelagt pressekampagne og et stærkt slogan skulle næsten et års strategisk forarbejde sikre, at vælgerne lærte Fatmas politik og person at kende før og under valgkampen, således at hun kunne sikre nok stemmer til at blive valgt ind.

Resultat

En plads i Folketinget med rekordhøjt stemmetal – tre gange flere end første gang, Fatma stillede op. Trods stor kamp om mediepladsen mod mere velkendte navne fik Fatma 29 større omtaler i 14 medier alene i valgkampens tre uger – bl.a. TV-optrædener på TV2 Nyhederne, TV 2 NEWS, TV-Avisen, i Go’Morgen Danmark og i Aftenshowet. Samtidig bed Fatmas stærke slogan sig fast blandt vælgerne.


»Rådgivningen har været dybt professionel, og de knivskarpe analyser fra propr® betød, at vi pressemæssigt altid var et skridt foran. De beslutninger, vi traf, blev konsekvent lynhurtigt konverteret til stærkt pressemateriale og afsat til relevante medier, der nærmest altid kvitterede med omtale. Deres arbejde under valgkampen betød, at min politiske profil blev mere synlig og skarp for hver dag.«

Fatma Øktem, Venstre