tel: +45 36 96 07 78

  • da
  • en

5 uundværlige råd: Skab mere medieomtale for din virksomhed

By Jane Wirenfeldt Nielsen on 11. December 2012 in Uncategorized
0
0

Mange danske virksomheder er defensive i deres pressearbejde og venter på, at journalisterne selv finder frem til netop deres gode historier eller ringer efter et interview. Virkeligheden er, at det gør de sjældent. Vejen til medieomtale går gennem offensivt pressearbejde og ved selv at gøre opmærksom på de gode historier, der findes i netop din virksomhed.

Her er fem uundværlige råd til det offensive pressearbejde:

1. Sørg for din historie holder

Hvis ikke de fem nyhedskriterier allerede sidder på rygraden, så skal de gøre det fremover:

  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Identifikation
  • Sensation
  • Konflikt

Jo flere af de fem kriterier en historie opfylder, jo bedre er den. Dagligt bliver journalister bombarderet med historier, hvoraf kun en brøkdel er gode nok til at komme i gennem nåleøjet til medierne.  Spild ikke journalisternes tid med historier, der er dårlige eller irrelevante. Det er irriterende, og vil kun fremstille din virksomhed som useriøs.

2. Altid det vigtigste først index.2

Udover nyhedskriterierne er nyhedstrekanten afgørende på vejen til mere spalteplads. Fortæl helt skarpt, hvad det vigtigste ved din historie er. Hvad vil du fremhæve som det allerførste? I en pressemeddelelse skal både overskriften og første linje fortælle, hvorfor din historie er interessant – og hvis det er en samtale, så kom til sagen med det samme. Gem baggrund og detaljer til senere.

3. Fat dig i korthed 

Selvom det vigtigste altid skal formidles først, er det ligeså afgørende, at du kan fatte dig i korthed. Det er fristende at fortælle vidt, bredt og detaljeret i en pressemeddelelse eller i en samtale med en journalist. Lad være med det. En pressemeddelelse til de store danske medier har kun få sekunders levetid før den ryger i skraldespanden. Målet er i første omgang at fange journalisternes opmærksomhed og få dem til at interessere sig for din historie og virksomhed – du kan altid uddybe senere.

4. Tænk på modtagerne – ikke kun dig selv. 

Når din historie skal i medierne, så tænk på slutmodtagerne – læserne, seerne og lytterne. Selvom det er jeres interesse at komme på landsdækkende TV i bedste sendetid, så kast et kritisk blik på din histo-rie og fokuser på modtagerne: What’s in it for them? Hvorfor er din historie relevant? Det spørgsmål vil journalisten med garanti stille til din historie. Så målret altid din historie til mediernes modtagere.

5. Vær tilgængelig

Selvom din historie er kommet i gennem nåleøjet, og en journalist har vist interesse, er du ikke i mål endnu. På dette tidspunkt er virksomhedens tilgængelighed afgørende. I en omfattende undersøgelse fra TEK Group i 2012 angiver mere end 90 procent af de adspurgte journalister, at det er vigtigt med let adgang til pressemeddelelser, kontaktpersoner og billeder i høj opløsning. Vis respekt for journalisternes stramme deadlines ved at være tilgængelig. Hold presserummet på hjemmesiden opdateret og vær altid klar med kontaktoplysninger på personer, der kan besvare spørgsmål.

God fornøjelse med det offensive pressearbejde.

I am text block. click the edit button to change this text.

0 Comments

Add comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*