tlf.: +45 36 96 07 78

  • da
  • en

CARE: To kameler reddede julesalget

Date: 14. januar 2013 Category:

CARE: To kameler reddede julesalget

Udfordring

CARE ønskede landsdækkende TV-omtale af deres webshop i håbet om at skaffe flere midler til hjælpearbejdet op til jul. Ligesom andre hjælpeorganisationer tilbyder CARE, at man købe diverse fornødenheder til verdens fattige i gave, og som noget nyt det år var det bl.a. muligt at donere kameler til fattige kvinder i Niger.

Løsning

Kamelerne som ny gavemulighed blev nyhedskrogen, da selve ’Giv en ged’-konceptet var velkendt. Efter at have skaffet to kameler – Abu og Ali – og allieret os med Cares ambassadør Emilia van Hauen, lykkedes det få CARE i Go’ Morgen Danmark en kold morgen i Tivoli.

Resultat

CARE opnåede mere end 14 minutters eksponering på TV 2. To kamelridende studieværter og Emilia Van Hauens historier fra Niger fik skabt opmærksomhed på sagen – og CAREs omsætning i webshoppen blev øget markant.

– Vi er særdeles glade for samarbejdet. Fra første dag har propr været professionelle og fleksible og har dygtigt formået at omsætte vores arbejde til konkrete, salgbare budskaber, som har skaffet os værdifuld omtale på landsdækkende tv.

Sisan Bové, fundraisingchef, CARE Danmark

Bonusinfo: Står du og mangler en kamel til at promovere et godt formål, kan du leje Abu og/eller Ali på kameludlejning.com.